10½ gode råd til forfatterne af DeltagerDanmark

Efter universitetschokket har fortaget sig, er jeg begyndt at læse bøger igen. Den skønne litteratur må lige vente en omgang, så jeg er begyndt med den uskønne. DeltagerDanmark hedder en debatbog, der udkom i foråret, og som giver lovning på en vision for det centrumvenstre, jeg har det så svært med. Forfatterne er alle unge og dagsordensættende med tilknytning til Cevea.

I den kontekst er bogen og dens verdenssyn overraskende venstreorienteret, nærmest socialistisk. Man finder f.eks. kritik af finanspagten, fra socialdemokrater. Mand. Og en kritik af den bureaukratiske stat. Fra socialdemokrater. sgu. Og snak om ØD, det er helt vildt. Nå, de skumle finansmænd fungerer også lidt for entydigt som antagonister, og mest som sådan – jeg sidder i alle tilfælde tilbage med en tvivl om, hvorvidt viljen til det kapitalismeopgør, som der antydes, er tilstede.

Bogens primære ærinde er at udfolde det kommende politiske projekt, og det går kort sagt ud på at revitalisere demokratiet, at inddrage flere i det. Kodeordet er vores. Læs lige en fyldestgørende anmeldelse her: http://www.information.dk/456405.

Som skrevet har jeg det stramt med disse ungdomspolitikere fra Cevea, der ved, at de skal være fremtidens ledere. Derfor har jeg skrevet en lille tipunktsliste med gode råd til dem om, hvad de kan gøre for at realisere den vision, de har skitseret.

  1. Meld jer ud af partiet. Et af de største problemer ved de politiske partier er, at de bliver domineret af folk, der er vokset op i ungdomspartierne. Det betyder dels, at der eksisterer voldsomt stærke netværk, der virker ekskluderende for nye medlemmer, dels eksistensen af en partikultur, der, ærligt talt, er belastende, hvis man kommer udefra. 1.2: Meld jer ud af kaffeklubben (eller hold op med at gå i takt). Eksistensen af kaffeklubber kan være fin i det omfang, at de er rum for uformel samtale og politikudvikling, men når deres betydning bliver for stor, så bliver den politisk magt og den politiske samtale uigennemskuelig og utilgængelig – især for de andre.
  2. Grundlæg en kooperativ virksomhed. Ikke for egen vindings skyld, men fordi de kooporative virksomheder, sandt nok, er et middel til demokratisering af økonomien. Handling er vejen frem.
  3. Læs flere bøger fra litteratur- og filosofihylden. Kendetegnende for de ambitiøse unge i politik er en baggrund fra de samfundsvidenskabelige fag – og en referenceramme, der ligeledes udgår herfra. Når højtuddannede gider deltage i demokratiet er det godt, men når de lukker sig inde i ens sandheder, så producerer de teknokratiske løsninger og fejler i den nødvendige selvkritik.
  4. Respekter Robert Nielsen. Det er fint nok, at man har en forestilling om, at man skal inddrage almindelige mennesker i demokratiet. Men præmissen for, at det kan lade sig gøre er en grundlæggende respekt. Og den er selvfølgelig sværest at mobilisere overfor dem, der har andre værdier end en selv, og som ikke ligner en selv.
  5. Kritiser de herskende værdier. Uden den grundlæggende kritik af det bestående vil den førte politik blive systembevarende. En revitalisering af demokratiet afhænger også af, at det gør en forskel, om man deltager eller ej. Om forandring af noget overhovedet er i sigte. Kernefamilie, køn, arbejdsliv og forbrugerisme står alt for uantastet som grundlæggende værdier. Jeg kunne også sige: vær ikke bange for at udfordre (jeres egen forestilling om) middelklassen og dens værdier.
  6. Drop romantiseringen af folket. “For folk flest” er mottoet for den unge centrumvenstrefløj. Det er også motto for det norske fremskridtsparti. Forestillingen om folket som autentisk og ubrydelig enhed er en gammel fascistisk traver, der først og fremmest definerer nogle som mere rigtige samfundsmedlemmer end andre. Og så virker det enormt patroniserende.
  7. Skru ned for kommunikationen. Professionel kommunikation er et vigtigt redskab i kampen om vælgermarkedet, men underminerer – alt andet lige – almindelige menneskers mulighed for at deltage i den offentlige debat på lige vilkår med de store organisationer, og har en tendens til at føre strømlining af partiorganisationerne med sig. Kommunikation er vold.
  8. Skru ned for taktikken. Det er ikke nødvendigvis jer, der skal være fremtidens ledere. Symptomatisk for DeltagerDanmark-bogen er det rettelsesblad, der gør opmærksom på, at Emilie Turunen og Nanna Westerby har skiftet parti. Der kan være gode grunde til at gå efter magten, men prisen er politikerlede.
  9. Brug internettet. At tale deltagerdemokrati i det 21. århundrede og ikke tænke de muligheder for dialog og decentral samtale, som internettet giver, med, er at misse en historisk mulighed for at revitalisere demokratiet. Twitter, mand.
  10. Formuler fantastiske visioner. Bare fordi man bor i et belastet boligområde, ved en trafikeret vej eller sys at metrobyggeriet støjer, er det ikke ensbetydende med, at det er det, der vækker den demokratiske gejst. Forestillinger om, at samfundet kan indrettes grundlæggende anderledes og bedre, kan i den sammenhæng gøre deltagelse meningsfuld. Især hvis man vil forandre andet og mere end sin egen baghave. (læs: klimakrisen)

yo

 

senere tilføjelser. Ring rundt om vores, DeltagerDanmark (registreret varemærke), + en organizers ser et almindeligt menneske og har vilde øjne og er klar til kram: Vil du være mit politiske subjekt?

Reklamer