Åben politik!

Enhedslistens Stine Brix spørger i dag på sin fb:

“Vil du være med til at behandle et lovforslag? Så er jeg er ifuld gang her med at finde ud, hvad ministeren skal spørges om, når det gælder blokeringer af hjemmesider på lægemiddelområdet.”

Og så et link til etherpad, der er et tekstredigeringsprogram med egenskaben at flere kan skrive i det samme dokument i realtime. Lidt a la googledocs. Det ser sådan her ud:

Image

Hvad er perspektivet i denne praksis? For borgeren: Direkte indblik i politikerens maskinrum (for at bruge en populær sf-metafor) med mulighed for at udøve væsentlig indflydelse udenom de organer, der normalt har funktionen at politikudvikle – nemlig baggrundsgrupper og partisekretariater, men som også virker til at filtrere både de idéer, der er plads til, men også dem, der har adgang. Ved det givne spørgsmål – blokering af hjemmesider ifb. med lægemidler – er det klart, at det kræver specialviden for at kunne deltage. Men sådan er det ved de fleste politiske spørgsmål. Først og fremmest bliver det væsentlige problem ved det repræsentative demokrati udfordret: Den menige borgers manglende adgang til og viden om, hvordan politik gøres.

Fordelene for politikeren er åbenlyse, baglandet bliver mobiliseret med øget viden og potentiel skærpet argumentation til følge. Samtidig giver delingen af  politikerens problematikker også en øget bevidsthed i (lokalt) baglandet og (globalt) befolkningen om, hvordan politik bliver til – en bevidsthed, der måske kan føre til større overbærenhed, når resultaterne ikke bliver som ønsket.

Hvis man forestiller sig denne praksis blive gjort til almindelig praksis – ikke bare for oppositionspolitikere, der skal stille spørgsmål til ministeren, men også for ministeren, der skal udforme konkret lovgivning eller det, der ligner, så ser man konturerne af et demokrati, der ikke er stendødt i den envejskommunikation, der kendetegner moderne politik: markedsføring, kommunikationsstrategier, politikerprofessionalisering, embedsvælde og topstyring. Et dialogisk åbent demokrati, der i herlig grad indfrier det, som forestillingerne om det direkte demokrati lover.

Reklamer